Spring til indhold

Din indkøbskurv er tom

Ecommerce Coordinator

Hvad er Simply Chocolate?

Simply Chocolate er skabt med ærlige og redelige kvalitetsråvarer af danske chocolatiers og produceret med respekt for både mennesker og vores planet. Vores sortiment omfatter chokoladeæsker til enhver særlig anledning samt et fristende udvalg af premium chokoladebarer. Vi er på en rejse for at udvide forretningen online og gøre chokoladen tilgængelig for både danske kunder og internationale kunder gennem webshoppen. Måske skal du med?

Din rolle på holdet

Som Ecommerce Coordinator vil du hjælpe med opsætning og opdatering af landingssider, herunder forsider, kategorier og indholdssider, for at sikre en optimal brugeroplevelse. Derudover vil du have ansvaret for at vedligeholde produktsortimentet på webshoppen, og du vil i samarbejde med marketing- og produktafdeling hjælpe med lancering nye produkter. Du vil også gennemføre salgsfremmende aktiviteter på udvalgte produkter og kategorier. En vigtig del af din rolle er at optimere webshoppen med fokus på brugervenlighed og SEO, så vi kan øge vores synlighed og tiltrække flere besøgende. Derudover vil du være ansvarlig for ordrehåndtering samt overvågning af lagerstyringen. Dette inkluderer kommunikation med kunderne, når det er nødvendigt, for at sikre en problemfri købsoplevelse. 

Ansvarsområder

  • Opsætning og opdatering af landingssider, herunder forsider, kategorier og indholdssider.
  • Vedligeholdelse af produktsortimentet på webshoppen.
  • Optimering af webshoppen med fokus på brugervenlighed og SEO.
  • Samarbejde med marketing- og produktafdeling ift. lancering af nye produkter og salgsfremmende aktiviteter på udvalgte produkter/kategorier.
  • Overvågning af lagerstyring, ordrehåndtering og returnering af produkter, inkl. kommunikation med kunderne, når det er relevant

Hvem er du og hvor skal du arbejde?

Vi forestiller os, at du studerer en relevant uddannelse f.eks. på KEA, ITU eller lign. Det vigtigste er dog, at du har ca. 12-15 timer om ugen, hvor du har lyst til at bidrage med energi, ansvarlighed og lyst til at lære.

Du bliver en del af et hold, som er passionerede for naturlig chokolade, og hvor ansvarlighed og omtanke altid udgør hovedingredienserne i vores opskrifter. På toppen af fabrikken (og kontoret) kan du nyde synet af vores solcelleanlæg, der gør os selvforsynende på energi, når vejrudsigten siger blå himmel i København. Vi mener bare, ansvarlig chokolade smager bedre.  

Lyder det som dig? Send en mail med CV og ansøgning til digital@simplychocolate.dk.

Ansøgningsfrist d. 17 juli. Vi kalder til samtale løbende og forventer opstart d. 1 august.

The RE-ZIP loop

Returner og bliv belønnet!

Vælg RE-ZIP for at redde planeten fra endnu en engangsemballage og modtag en rabatkode som tak. Når du returnerer din RE-ZIP, vil den blive genbrugt igen og igen...

Efter du har modtaget din ordre, skal du blot folde den tomme RE-ZIP sammen og aflevere den sådan her:

  • 1

    Find Returpunkt

    Find et Returpunkt i RE-ZIP appen

  • 2

    Scan

    Scan RE-ZIP QR-koden ved Returpunktet for at modtage din rabatkode

  • 3

    Returner

    Returner den tomme RE-ZIP ved Returpunktet kvit og frit